Om Momskonsulenten

Som momskonsulent tager jeg afsæt i en praktisk og digital indgangsvinkel til min momsrådgivning med fokus på, at rådgivningen er direkte implementerbar i virksomheden.

Jeg har blandt andet været momskontrolmedarbejder hos ToldSkat, leder af en revisionsafdeling hos SKAT, assisteret det nepalesiske finansministerium med etablering af et momssystem (Danida projekt), assisteret det polske finansministerium (ny medlemsstat) med implementering af EU momssystem direktivet og domme fra EU-domstolen (EU twinning projekt). Og endelig har jeg de seneste 14 år været momsrådgiver hos først KPMG og de sidste ni år hos PwC, bl.a. som leder af deres moms-, told- og afgiftsafdeling.

Moms er så meget mere end bare 25 procent. Som rådgiver har jeg bistået virksomheder/offentlige myndigheder med:

  • Momsmæssig assistance ved implementering af SAP S/4Hana
  • Transaktion mapping af virksomheders nationale og internationale købs-, salgs og intercompany transaktioner
  • Assistance i forbindelse med momskontrol
  • Momsregistrering herunder vurdering af fast driftssted
  • Angivelse af moms – herunder EU-salg uden moms (VIES) og Intrastat
  • Deltagelse på køb- eller salgsteam (moms due diligence) ved mere end 200 transaktioner – herunder udarbejdelse af strukturrapporter
  • Udarbejdelse af målbilledet for fremtidens digitale momsproces
  • Vurdering af momspligt og tilhørende momsfradragsret
  • Godtgørelse af energiafgifter
  • Opgørelse af lønsumsafgift
Momskonsulenten - Claus Boldt Momskonsulenten

Erfaringsbaseret rådgivning

Netop det, at jeg selv har været med i ”maskinrummet” gør, at jeg har konkret viden om, hvad der virker og hvad der ikke virker – en viden jeg stiller til rådighed for mine kunder i min erfaringsbaserede momsrådgivning.

Skræddersyede momskurser

Med afsæt i min store interesse for at undervise, har jeg også gennem de sidste 25 år undervist på diverse momskurser både internt hos ToldSkat/SKAT, for det polske og nepalesiske Finansministerium, på Københavns Professionshøjskole, på PwC´s regnskabskonferencer og diverse momskurser for kommuner og virksomheder.

Vil du holdes opdateret?

Send mig din mail-adresse, så hører du fra mig, når der er relevant nyt på området.

Nyhedsbrev